Ergoterapi & traumeterapi
Sensoriske udfordringer
Hvis det er svært at sortere i sanseindtryk, bliver verden overvældende, og hverdagen bliver betydelig mere energikrævende
Lave tærskelværdier
Lave tærskelværdier for sensoriske indtryk, såsom lyd, smag, berøring og lugt har mange forskellige betegnelser. Det som er kendetegnende for de mange begreber er at tærskelværdien for hvad barnet, den unge eller den voksne kan klare, er så lav, at det får betydning for personens udvikling og trivsel.
Vi kender det alle, – men i en betydelig mindre skala. Mængden af hverdagens belastninger kan influere på, hvad vi kan tolerere af sanseindtryk. Et eksempel kan være at, der er dage hvor vi ikke kan klare at radioen kører, vi mister fokus og kroppen er anspændt, – og så snart radioen slukkes, så sker der en mærkbar beroligende ændring i vores krop. Et andet eksempel kan være sidst på dagen, hvor man har brug for at “sidde for sig selv” og ikke lige sidde tæt op af kæresten.
Sådan er der nogle mennesker der har det hele tiden, – med én eller flere sanser. Nogle har haft det gennem hele livet og kender ikke til andet.
En stresstilstand, som påvirker det autonome nervesystem
At leve med denne følsomhed/intolerance er en konstant stresstilstand, hvor mennesket op gennem livet er mere på vagt, usikker og mere i ubehag end andre mennesker. Denne stresstilstand betyder mindre overskud til at nyde og prioritere aktiviteter, som skaber værdi for den enkelte..
Når kroppen er på vagt stimuleres det sympatiske del vores nervesystem. ” På vagt” får alt for meget plads på bekostning af det parasympatiske, som er den ”rolige gren” af nervesystemet. Det ellers så balancerede nervesystem er ude at trit og en belastende spiral af ubehag/social tiltagetrækning/øget behov for kontrol, og ikke føle sig som en del af flokken, kommer til at fylde mere og mere.
At ” være en del af flokken” er noget vi alle har brug for, – også dem som er sensitive eller intolerante overfor sanseindtryk. Det er betydningsfuldt at være social og udvikle sig sammen med andre. Det er så vigtigt, at den sensitive trodser sin sensitivitet, og gør sit ypperste i at være en del af fællesskabet. Det gælder både i familien, i daginstitutionerne, i skolerne og på jobbet, – dog har det har en pris.
Prisen er at når vi kommer hjem, så er barnet udmattet og/eller urolig, den unge isolerer sig måske på værelset, og den voksne bliver nød til at tysse på sine omgivelser for at finde ro.
Når vi ser den sensitive gør sit ypperste for at deltage i fællesskabet, er det sjældent at omgivelserne (personaler i institutionerne eller kollegaer) registrerer den kraftanstrengelse, som den sensitive yder. Det er først i hjemmet, at vi reagerer, hvilket betyder at barnets, den unges og voksnes udfordringer bliver ikke set og taget vare på.
For mange med sensoriske udfordringer er det “at blive forstået” svært og får betydning for deres selvbillede.
Min tilgang til denne problemstilling
Jeg vil starte med at få indblik i barnets, den unges, den voksnes hverdag og hvordan personen påvirkes og reagerer på stimulering af forskellige sensoriske input. Vejledningen vil i første omgang have til formål at afklare om det er tilstrækkeligt at reducere sanseindtryk generelt og/eller skabe større mulighed for at bearbejde, sanseindtryk gennem hele dagen. Det vil være et kompenserende tiltag.
Hvis dette allerede er afprøvet eller ikke med tilstrækkeligt resultat ift. personens trivsel, så kan jeg i tæt samarbejde med forældre eller voksen iværksætte et behandlende tiltag. Dette er et længere forløb, hvor vi arbejder med en lytte-terapeutisk metode som hedder Safe and Sound Protocol (SSP).
